Området omkring Tolo

Roning i området omkring Tolo

”Lokalfarvandet” omkring Tolo er præget af den lange badestrand og strandpromenade fra Assini til Tolo havn, samt de to øer Koronisi og Romvi.

 

“Her er vist en tur rundt om øen “Romvi”

 

I stille vejr kan man lægge til ved den lille mole på Koronisi og besøge kirken. Romvi er præget af klipper, men med strand i bugten (småsten). Man kan gå i land flere steder, og øen er velegnet til en mindre vandretur. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over Tolo. Man kan også gå i land på den lille ø i Romvi bugten og følge stien op til toppen. Her er også en fantastisk udsigt.

Strædet mellem Romvi og Tolo kan være præget af strøm og trafik af turistbåde og lokale fiskere med fiskeline efter båden, så her skal der passes på.

Kortet herunder viser en ca. 20 km rundtur via Dhrepanoubugten til øen Plateia og tilbage til Tolo. Da der er lange passager over åbent hav kræver turen stille og stabilt vejr. Øen Plateia er kun beboet af fiskere, der på grund af særlige EU-regler, ikke har adgang til fastlandet. Der er fiskeopdræt på øens nordlige side, og ingen landgangsmuligheder.