DFfR arrangerer tur til Tolo

8. januar 2020 18:40 , af Kjeld Bertelsen

En af DFfRs (Dansk Forening for Rosport) ferieture i år går til Tolo, så her er chancen for en tur, hvis din roklub ikke skal til Tolo i år, eller du måske kunne tænke dig en ekstra tur og skabe nye rovenner.

DFfR har reserveret 8 inriggere hos os i uge 42, og pakket det hele med bådlån, Hotel Romvi, pension og udflugter til en samlet pris på DKK 4.500,00. 

Turen begynder og slutter i lufthavnen i Athen, så du skal selv sørge for flybillet.

En god chance til at komme ud at ro med medlemmer fra andre roklubber i hele landet, for tilmelding er åben for alle der lever op til de simple krav, som er følgende:

  • er i stand til at ro 30 – 50 km flere dage i træk
  • er stærk, i god roform og udholdende
  • har stor erfaring med roning i bølger, vind og strøm
  • har aflagt svømmeprøve på 300 meter indenfor det sidste år

For at deltage kræver det naturligvis at du er medlem af Tolo Roklub. Det kan du hurtigt og nemt blive på denne side: https://www.toloroklub.dk/indmeldelse

Du kan downloade DFfRs PDF med information om turen herunder, som også indeholder tilmeldingsblanket, samt information om holdlederne og deres kontaktinformationer.

Link: https://roning.dk/aktiviteter/dffr-ferielangtur-til-tolo/