Hotel Romvi forventer at åbne 1. juli

9. maj 2020 23:21 , af Kjeld Bertelsen

I Grækenland er man ligesom i Danmark begyndt at genåbne landet, men forsigtigt for ikke at miste kontrollen med Coronavirus. Det betyder helt konkret for Tolo Roklub, at vores efterårssæson kan være reddet, men desværre også at forårssæsonen er helt tabt. 

Myndighederne har iflg. Antonis (Hotel Romvi) annonceret åbning af restauranter den 1. juni, og hoteller kan i regionen åbne den 1. juli. Selvfølgelig vil en åbning for rejser og flyselskaber ligeledes blive nødvendig, og det kan vi så håbe vil ske i løbet af juli/august. Ifølge nogle nyhedskilder ser det ud som om Danmark vil blive et af de første lande Grækenland åbner for, da vi har lykkedes at begrænse COVID-19 smitte på samme niveau som Grækenland.

Endelig besked om åbning af hoteller den 1. juli i regionen, bliver dog først bekræftet medio juni. Derfor udskyder vi fristen for annullering med yderligere en måned, i forhold til tidligere annonceret 4 mdr., således at alle med reservationer i efteråret først behøver at annullere 3 mdr. før turstart, for at få fuldt depositum/bådlån refunderet, som svarer til fristen for betaling af restbeløbet på bådlån.

Pas på dig selv og hinanden!

Bestyrelsen